27. april 2016

Glitter Hosta



Store smukke Hosta blade, så fine både i haven og i buketter. Jeg faldt dog også over disse skelet Hosta blade med hvidt glitter, der glimter så fint, hos min leverandør. 

I første omgang tænkte jeg til større blomster arrangementer, men har siden eksperimenteret en del med dem. Har med succes indsat dem i store grankranse med anden hvid pynt ved juletid, lagt dem ved borddækninger både på tallerkenen eller som del af bordpynten samt prøvet dem i små og store vaser og krukker. De kan bruges alle steder og ser så fine og enkle ud uanset hvordan de anvendes.

Jeg har derfor skyndt mig at få dem på lager hvis du lige mangler lidt elegant men iøjnefaldende "green interior" der kan bruges over flere sæsoner. De findes også i sølv og guld. Gå online her.

Her er et enkelt blad blot sat i Lyngbyvasen med nogle rå grene og så en Scindapsus ranke og birkegrene i forgrunden.

Mange glade Hosta smil
Bettina


20. april 2016

Bind en blomst om servietten på festbordet

Så enkelt og utrolig sødt. Bind en blomsterstilk øverst på servietten, bordkortet eller menuen. Det er nemmest med kunstige blomster men kan reelt gøre med både levende og kunstige blomster. Prøv at se effekten herunder.
 
Så fint med en lavendelkvist bundet om servietten og menuen. Så fint til en sommermenu.


Den lyserøde tulipan er her bundet med så fint med lyserødt prikket bånd - eller er det washitape/maskintape? Tænkte faktisk at det sidste ville være ret praktisk og hurtigere at arbejde med ;) Så vender båndet ikke rundt og de kan findes i så mange fine farver... Må vist lige huskes...!


Jeg skal klar bruge det nemme borddækningstrick til næste fest hos os, som bliver min datters 2 års fødselsdag i juni, og ooh yes det bliver med lyserødt farvetema :)

Det er tit de små detaljer der sætter prikken over i'et, så dine gæster følger sig særligt kræset for. De udtrykker sjældent begejstring for at der er borde, stole og service til stede til en spisning, men de små ting kan nemt gør en uforholdsmæssig stor effekt - prøv bare og se hvad de siger.

Rigtig god onsdag!

Knus Bettina

Photo credit: 1: belgianpearls.blogspot.com 2: snippetandink.com 3: boxwoodclippings.com 4: ellasinspiration.se 5: modwedding.com.

14. april 2016

Elegante hvide tulipaner

 
Holder du af de rene, hvide toner i dine blomster, så kig med her. Jeg faldt over disse smukke hvide tulipan fotos. Ideerne kan bruges både til bryllup, konfirmation og fest generelt, og kan nemt ændres i farven til dit tema. Bedst af alt kan de også bare bruges privat hvis du har store nok vaser :)


Så enkel og fin en borddækning holdt helt i hvidt. Synes den er super elegant både til bryllup, konfirmation men også større fester og årsdage. Kan nemt nuanceres i andre farver men hold nu op hvor er den lækker bare i hvid!
 

Sød detalje med strandsten i bunden af vaserne. Så kan man ikke se hvis vandet ikke er helt "lige fra vandhanen-klart" og giver fin effekt hvis man bruger naturtro kunstige blomster i stedet for ægte tulipaner. Desuden vælter vaserne heller ikke så nemt ;)
 
Man kan nemt udskifte de ægte tulipaner med kunstige naturtro tulipaner, uden at nogen kan se det. Den hvide Papegøje tulipan herunder er 58 cm og kan nemt holde til flere dage i høje glascylinder vaser. Så er der mulighed for at være i god tid og for at kunne genbruge blomsten til flere arrangementer. Se den i shoppen her

Hvis du er interesseret i at anvende tulipaner i din virksomhed, så kontakt mig gerne. Online i shoppen vil du kunne se udvalget af tulipaner og andre blomster. Søger du noget specielt, så skriv gerne og jeg skal se hvad jeg kan finde til dig.
 
Rigtig god formiddag.
Knus Bettina
 
Foto credit: 1. Blovelyevents.com 2. Weddinggirl.com 3. Pinterest/A Pettit 4. Indulgy.com 5. Weddingcolors.net 6. Cutedesign.dk

13. april 2016

Lidt om bloggen - hvem, hvad & hvorfor???

Denne blog vil indeholde urimelige mængder blomster og plante inspiration, deko idéer til bordpynt, boligstyling og dekoration til bryllupper, konfirmationer og større arrangementer.

Jeg elsker blomster i alle afskygninger (på nær solsikker, sorry), og forsøger dagligt at omgive mig med både rigtige og naturtro af slagsen. De giver mig god energi og stor glæde i hverdagen og specielt ved festlige lejligheder, der er de den berømte "prik over i'et".

Så lige den formelle præsentation, jeg hedder Bettina Runemalm og driver til dagligt engros webshoppen CuteDesign.dk med kunstige blomster, planter & træer samt sæsonpynt fx jul- og påskepynt. Det vil dog ikke fylde det hele, da jeg vil koncentrere mig om blomster og planter i alle afskygninger.
 
Foto aida ricciardiello
 

Bryllup med roser


Skøn inspiration til bryllupper med sartlyserøde roser. Er helt vild med den fantastisk romantiske og smukke dekoration til selve vielsen med roser og florlette hvide gardiner. Udsigten bagved er næsten ligegyldig. Sådan en kan både skabes med ægte og kunstige roser, alt efter temperament, tålmodighed og naturligvis vind & vejr.
Fin og stemningsfuld dekoration af stole, der giver et festligt indtryk med sans for detaljen. Den kan nemt laves med både flethjerter, flet eller zinkkranse eller bundne grene og så tilsat de fine roser og brudeslør.
Fin lille rose og brudeslør krans til håret, brudepigerne, bordpynt eller pynt til kirken.
Også enkelt og sød til sommerfesten, konfirmationen eller fødselsdagen. Kan bindes på en ståltrådskrans, gren- eller fletkrans med roser og brudeslør. Kan også tilsættes sart lyserød brudeslør.